torsdag 27 november 2014

Bandidosrocker sigtet for narkohandel

Tre mænd er sigtet for handel med amfetamin. En af de anholdte er medlem af rockergruppen Bandidos.

Politiets såkaldte Task Force Vest har onsdag anholdt tre mænd på henholdsvis 30, 29 og 26 år i en omfattende anholdelses- og ransagningsaktion i tre jyske politikredse.

En af de tre anholdte er ifølge politiet medlem af rockergruppen Bandidos.
Under ransagningerne blev der fundet narkotika i form af amfetamin.
De anholdte er alle sigtet for handel med narkotika og fremstilles torsdag klokken 10 ved Retten i Randers.
Af hensyn til den videre efterforskning vil anklagemyndigheden anmode retten om lukkede døre.
http://www.fyens.dk/indland/Bandidosrocker-sigtet-for-narkohandel/artikel/2616269

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar