Fyns Politi har fredag aften anholdt et fuldgyldigt medlem af rockergruppen Hells Angels og to medlemmer af støttegruppen AK81.
Fyns politi har i samarbejde med Task Force Vest foretaget ransagning af en adresse på Munkebjergvej i Odense. Her blev der fundet to skydevåben og en stjålet bil.
- Det er anden gang i denne måned, at Task Force Vest og Fyns Politi beslaglægger skydevåben i stjålne biler i miljøet omkring Hells Angels. Det er vores vurdering, at såvel bilen og våbnene i denne sag skulle anvendes til et skyderi tilsvarende dem, vi har haft den seneste tid i Odense, hvor der er skudt fra stjålne biler, som efterfølgende er brændt af eller forsøgt brændt af.- Vi er derfor yderst tilfredse med dagens fængslinger og beslaglæggelserne i sagen og er overbeviste om, at vi har forhindret endnu et skyderi på åben gade, siger vicepolitiinspektør Jens Langdal.
De tre mænd der blev anholdt fredag aften, har alle tilknytning til rockergruppen Hells Angels. Den ene er fuldgyldigt medlem, men de to andre er medlemmer af AK81
Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Af samme årsag har politiet ikke yderligere kommentarer.
Fyns politiet oplyser samtidigt, at de forlænger lukningen af Hells Angels og Black Army's klubhuse i Odense frem til den 30. november. Det gør de, da situationen i bandemiljøet stadigt er meget anspændt.
Der har siden den 9. september været oprettet visitationszone i hele den centrale del af Odense som følge af konflikten.
http://ekstrabladet.dk/112/tre-personer-med-tilknytning-til-hells-angels-varetaegtsfaenglset-efter-vaabenfund/6426747
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar