söndag 20 november 2016

Black Jackets - Gremium. Københavns Politi løslod i går tre mænd, der har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med et voldsomt skyderi, der kostede en 23-årige Omid Mawlod livet.

Københavns Politi løslod i går tre mænd, der har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med et voldsomt skyderi, der kostede en 23-årige Omid Mawlod livet. Det skriver TV2.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Torben Svarrer, chef for afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi, løsladelsen.

Han tilføjer, at sigtelserne mod de tre mænd fortsat er opretholdt.
To mænd er fortsat fængslet i sagen. En tredje efterlyst i sagen befinder sig i Pakistan.
Den ene af de to, der fortsat er varetægtsfængslet, er et 28-årigt medlem af Gremium.

Den anden fængslede er en 16-17 dreng, der kan knyttes til grupperingen Black Jackets. I første omgang beskrev Ekstra Bladet, at den mindreårige dreng var del af Gremium, men efterfølgende vise det sig, at det forholdt sig anderledes - og at drengen tilhørte Black Jackets.

Opsøgt af bandefjenderSagen udspandt sig natten til fredag 17. juni på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.
I følge de foreløbige oplysninger var den 28-årige Gremium-mand på hen til sin kæreste, da et hold fra den fjendtligtsindede bande, Black Jackets, troppede op i flere biler.

Det kom til skudveksling, hvor begge parter affyrede skud. Det var i den forbindelse, at den 23-årige mistede livet. Her var den dræbte del af Black Jackets holdet.
Efter skyderiet fulgte yderligere ballade, hvor deltagere i bataljen forsøgte at køre hinanden ned.
I forbindelse med skyderiet blev to anholdt. Dels et 23-årig Gremium medlem og dels Black Jackets-drengen.

I de efterfølgende dage meldte yderligere eftersøgte sig til politiet.
Blandt dem den 28-årige Gremium-figur, der angiveligt var målet for Black Jackets' overfald, samt yderligere en Gremium-rocker.

61-årigt offer i sagenForud for overfaldet havde der været en længere række episoder, hvor særligt Black Jackets, folkene havde tegnet sig for en række skyderier.

De fleste af de sager er forsat uopklarede, men men ved mindst en lejlighed blev en ældre uskyldig mand kvæstet af skud.

Det skete en aften i april, hvor det ældre ægtepar sad og så fjernsyn. Her blev der skudt ind gennem ruden, og den 61-årige beboer blev ramt af skud.

Konkret forlyder det, at en kvinde, der var eller er kæreste med et af bandens fjendebilleder, tidligere havde boet i nabolaget.

Og det var denne mand, pistolmændene angiveligt var ude efter den pågældende aften.
Men gadebandens pistolmænd havde åbenbart ikke fattet, at kvinden dels slet ikke havde boet i det hus, der blev beskudt, dels var fraflyttet kvarteret.

Narkohandlere fik frastjålet tøj og stofferOgså Gremium-rockerne havde været aktive i forhold til konflikten.
I perioden forud for skyderiet på Peter Bangs Vej, havde Gremium-folk angiveligt sat en fælde for narkohandlere med tilknytning til Black Jackets  - det fortæller kilder med indsigt i miljøet til Ekstra Bladet.

En sen aften var narkohandlerne blevet lokket ud til et sted på Østerbro under påskud af, at der ventede kokain-hungrende kunder der.

I stedet blev de to narkohandlere mødt af fjender, der stjal deres bil, narko, tøj samt ikke mindst narkohandleres vigtigste værktøj - den mobiltelefon, som kunderne ringer til, når de gerne vil have pusherbesøg.

En voldsom ydmygelse, der skulle hævnes.
Angiveligt spiller netop den episode en stor rolle i forhold til, at Black Jackets folkene kort efter tog ud for at forsøge at skyde den 28-årige Gremium-rocker, fortæller kilder med indsigt i miljøet.
http://ekstrabladet.dk/112/maend-loesladt-i-sag-om-bandedrab-paa-frederiksberg/6412320

Politi løslader tre i sagen om drab på Frederiksberg

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-11-18-politi-loeslader-tre-i-sagen-om-drab-paa-frederiksberg 

Rockergruppen Gremium MC - politiet mener, at drab på Frederiksberg i nat kan have været et led i en konflikt mellem gruppen og Black Jackets. Skyderi fandt sted ved opholdssted for central Gremium-skikkelse. 
http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-06-17-adressen-ved-skuddrab-paa-frederiksberg-er-naeppe-tilfaeldig?cid=tv2.dk:Adressen%20ved%20skuddrab%20p%C3%A5%20Frederiksberg%20er%20n%C3%A6ppe%20tilf%C3%A6ldig:article

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar