torsdag 20 september 2012

Bandidos-præsident: Jeg er sgu ligeglad

Politiet fik under dets koordinerede ransagning af 17 Hells Angels- og Bandidos-rockerborge i går en af de helt store fisk i nettet. Præsidenten for Bandidos i Danmark, Michael "Kokken" Rosenvold.

Han bliver dagen derpå - sammen med fem andre - fremstillet i retten i Helsingør sigtet for våbenbesiddelse og besiddelse af narkotika.

Det sker, fordi der i klubhuset på Hejreskovvej i Kvistgård i Nordsjælland blev fundet to våben - hvoraf det ene var skarpladt - og 56 gram narkotika.

Dommeren har nedlagt navneforbud i sagen, med undtagelse af Michael "Kokken" Rosenvold:
"Han sagde inde i retten, at "jeg er sgu ligeglad. Det er allerede fremme, hvem jeg er, og hvorfor jeg sidder her," siger TV 2s journalist, der er til stede ved retten i Helsingør, Anne Mette Kirk Ørskov.

Er også præsident for hele Europa Men Michael "Kokken" Rosenvold er ikke kun præsident for Bandidos i Danmark:
"Han er også præsident for Bandidos i hele Europa og i Asien, hvor Bandidos efter sigende også skulle spille en meget stor rolle," siger Anne Mette Kirk Ørskov.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-56813625%3Abandidospr%C3%A6sident-jeg-er-sgu-ligeglad.html

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar