söndag 16 september 2012

Flere rockersammenstød på Amager AK81 og Bandidos var på kollisionskurs i København natten til søndag

Gennem de seneste dage har situationen på Amager været mere end blot anspændt mellem HA’s rekrutgruppe AK81 og det traditionelle Hells Angels-fjendebillede, Bandidos.
Flere gange indenfor den seneste uges tid er medlemmer af de to grupper stødt sammen.
Ifølge kilder med indsigt i miljøet tog den seneste konfrontationskurs sin begyndelse, da et ledende Bandidosmedlem tævede en AK81’er. Ifølge kilderne skete det i en lejlighed på Amager.
Siden fulgte flere markeringer - natten til lørdag blev en mand med tilknytning til Bandidos overfaldet og stukket med kniv. Manden blev alvorligt såret.
LÆS OGSÅ: Dobbelt knivstik: To mænd såret
I går kom den foreløbige kulmination, hvor både en Bandidos-rocker blev overfaldet og tævet med en hammer, og AK81’er blev påkørt af en bil. Det bekræfter efterforsknings vagtleder ved Københavns Politi, Kristian Aaskov.
- Vi har en voldssag ude fra Amager i aftes, der involverer en Bandidos, og vi har været ude at kigge ved rockerborgen. Men jeg skal lige have læst op på sagen nu her, så jeg ved ikke så meget, siger han til ekstrabladet.dk
Situationen i aftes var derfor anspændt. Folk med tilknytning til begge grupper havde ellers haft planer om at besøge et MMA-kampsportsstævne, der i aftes blev holdt på Casino Copenhagen, der ligger i Radison Blue hotellet på Amager Boulevard.
På baggrund af situationen blev rockerne afvist ved døren.
Ekstrabladet.dk’s udsendte konstaterede ved selvsyn, hvordan rockertyper i biler i aftes afpatruljerede Amager på jagt efter fjendebilleder.
Det er ikke første gang i den senere tid, at medlemmer af de to rockergrupper er stødt sammen i København.
LÆS OGSÅ: På kollisionskurs: Hells Angels og Bandidos i nervekrig
Her lykkedes det dog topfolk i begge lejre at snakke sig til ro, så en større konflikt mellem de to grupper udeblev.
Til gengæld har medlemmer af begge grupper flere gange indenfor de seneste år haft en række sammenstød i Vesterhavsbyen Esbjerg.
Også her er der både brugt slagvåben og knive, ligesom også biler er taget i brug og brugt som våben, hvor modstandere med vilje er blevet påkørt.
http://ekstrabladet.dk/112/article1827590.ece

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar