Et færdselsuheld udviklede sig til slagsmål, anholdelser og et stort
opbud af politi tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 ved Hells Angels
klubhus i Østergade i Nørresundby.
- De to parter i uheldet i
lyskrydset ved Østergade har åbenbart en uoverensstemmelse, og det
udvikler sig til slagsmål, oplyser indsatsleder Kenneth Ginnerup,
Nordjyllands Politi.Den ene gruppe involverede er mænd med tilknytning til HA, mens den anden part var stukket af fra stedet.
Tre anholdt med våben
Politiet arbejder på at finde ud af, hvem de er.- Men vi har anholdt tre mænd med tilknytning til HA for overtrædelse af våbenloven, da de havde køller og slagvåben, oplyser Kenneth Ginnerup.
En hundepatrulje var også på stedet og undersøgte området ved rockerborgen for narko uden at finde noget, mens en forulykket hvid varevogn blev skubbet ind til siden af politiet.
Razzia tidligere tirsdag
Dog var aktionen ikke mere problematisk for det store opbud af betjente end, at en af dem havde tid til at notere en fodgænger for at gå over for rødt lys i fodgængerfeltet, hvor trafikken i øvrigt holdt stille på grund af aktionen.Også tirsdag formiddag måtte politiet i aktion og foretage en razzia mod HA i Nørresundby.
Baggrunden var et færdselsuheld i Vejgaard, hvor den ene part også stak af fra stedet.
Politiet mener, at vedkommende holdt til i rockernes klubhus og slog derfor til og anholdte to mænd. Den ene er dog løsladt igen.
http://www.nordjyske.dk/nyheder/ballade-ved-rockerborg/99870358-4b70-42bc-830a-c179cdf72cc1/1/1513
Stort politiopbud ved Hells Angels klubhus i Nørresundby, hvor Nordjyllands Politi har ført to mænd væk i håndjern og politiet er netop gået ind i klubhuset med narkohunde.
http://www.tv2nord.dk/artikel/229680:Krimi--Stort-politiopbud-ved-rockerborg
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar