To medlemmer af Hells Angels og en kammerat er i følge Fyns
Politi blevet anholdt og er mistænkt for at have været på rov efter
lukketid i Fakta-supermarkeder seks gange indenfor de seneste uger.
Rockerne gik dog ikke efter dagligvarer, men brød ind udelukkende for at stjæle butikkernes safety-boks med kontanter.
De tre mænd har været i politiets søgelys siden starten af november.
-Vi har efterforsket en personkreds fra Hells Angels i Odense gennem længere tid, og vi er selvfølgelig tilfredse med, at vi nu kunne skride til endnu tre anholdelser i det kriminelle bandemiljø, lyder det fra efterforskningsleder Henning Petersen, Fyns Politi.
De seks indbrud er begået mod Fakta-butikker i Søndersø, Årup, Assens, Nyborg, Bellinge og Kerteminde.
Det første indbrud fandt sted for et par uger siden, og derefter gik det slag og slag, indtil mændene i følge sigtelsen slog til mod en Fakta-butik i nat.
- De blev anholdt på friske spor, siger Henning Petersen til Ekstra Bladet og fortæller, at de tre blev taget, da de i følge politiets mistanke var på vej væk fra det seneste indbrud.
Pengebeholdningen i butikkerne har varieret en del. Et sted slap man af sted med cirka 12000 kroner. Et andet sted var det stjålne beløb helt oppe på mellem 60.000-70.000 kroner.
Hvorfor Hells Angels-rockerne i følge mistankegrundlaget havde fundet interesse for Fakta-butikker på Fyn vides ikke.
De to rockere på hhv 30 og 23 år og kammeraten på 40 år skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag, hvor det bliver afgjort, om de skal varetægtsfængsles.
http://ekstrabladet.dk/112/sigtelse-hells-angels-rockere-paa-rov-i-supermarkeder/6435561

Inga kommentarer:
Skicka en kommentar