Fyns Politi har anholdt 26 personer i Odense. Baggrunden er, at flere bandemedlemmer er kørt åbenlyst bevæbnede gennem byen.
En større razzia mod bandemiljøet blev i dag gennemført af Fyns politi.Aktionen har foregået tre steder. I centrum på gaden i krydset Klostervej/Vindegade, i Kochsgadekvarteret i krydset Bredstedgade/Kochsgade samt ved Hells Angels rockerborg på Petersmindevej.
I en pressemeddelse skriver Fyns Politi, at der dagen igennem har været en spændt stemning i Odense i forbindelse med en retssag mod medlemmer af HA/AK81.
I forbindelse med retssagen skulle personer bosiddende i Vollsmose vidne i retten.
Den anspændte stemning mellem grupperinger i det kriminelle miljø kulminerede midt på eftermiddagen, da fire biler kørte gennem Kongensgade i Odense, mens passagerne svingede med våbenlignende genstande ud af vinduerne og råbte.
- Det er klart, at når personer på den måde færdes rundt i byen, så skrider vi ind. Den form for optræden er klart i strid med ordensbekendtgørelsen, siger vagtchef Lars Thede.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar