Tre HA’ere nægter grov vold mod tidligere rockerbrødre
Retssagen mod de tre, Lasse Jensen, 27, Thor Becker Koba, 27 og Kim Rydberg,
33, er begyndt i dag ved Københavns Byret. Alle tre nægter sig skyldige.
Samtidig ønsker ingen af dem at udtale sig i retten.
Overfaldet skete omkring klokken 20. 21. september i fjor ved Ugandaskoven på
Amager. Her blev to tidligere rockere tævet så voldsomt, at de var i
manifest livsfare.
Smidt ud af bil
Anklager, Ulrich Thomsen, har netop opridset sagen.
- De to ofre har pådraget sig varrige skader. Begge har været gennem et
længere forløb med genoptræning, sagde anklageren.
Samtidig forklarede han, at ingen af de to ofre har ønsket at hjælpe politiet
med efterforskningen. Via familiemedlemmer meddelte de på sms til politiet,
at de ikke ville udtale sig.
Om selve overfaldet forklarede anklageren:
- Den pågældende aften ringede et vidne til politiet. Han havde set en mand
blive smidt ud af en bil. Offeret var slemt skadet.
- Et andet vidne ringede kort efter og sagde, at hun havde fundet en mand, der
sad i en sort Audi. Manden have voldsomme skader. Især på benene.
Kniv på bagsædet
Begge ofre var fuldgyldige medlemmer af HA afdeling south i Ishøj. Derfor
kørte politiet kort efter overfaldet til HA-klubhuset på Amager, der ligger
i Siljansgade. Her ankom en time senere to af de tiltalte, Thor Becker Koba
og kim Rydbirk til klubhuset. Den tredje tiltalte var også tilstede.
- Her blev alle tre anholdt. Senere blev de løsladt, da der ikke var beviser
nok.
- Gerningsstedet var fyldt med blodpletter og slæbespor fra en person, der var
trukket henover gruset.
- Og man kan roligt sige, at det indvendige af en sorte Audi var smurt ind i
blod. Der lå en kniv på bagsædet med begge ofres dna.
Hentede sort skraldesæk
Et tredje vidne havde set to personer, der i Kastrup hentede en sort
skraldesæk. Vidnet havde spottet et sort pick-up truck, der viste sig at
tilhøre Kim Rydbirk.
Dagen efter fandt politiet i området tæt på, hvor Thor Becker Kobas
eks-kæreste bor, en sort sæk med blodigt tøj og blodige handsker. Blodet er
fra de to ofre, ligesom der på tøjet, handskerne og den sorte plastiksæk er
fundet dna, der med forskellige sandsynligheder kan hidrøre fra de tre
tiltalte.
Godt en time efter overfaldet modtog en anden HA’er, der ikke er i sagen, en
sms:
’De to er dags dato out of the club. No contact. ‘
Den sms opsnappede politiet via telefonaflytning.
http://ekstrabladet.dk/112/article2091601.ece
Smidt ud af Hells Angels og tæsket halvt ihjel - i dag begynder retssagen
Internt fnidder om penge personligt fjendskab førte til grov vold, drabsforsøg
og rockersortlistning
Baggrunden for at de to skulle smides ud, bundede ifølge Ekstra Bladets
oplysninger i en intern strid i rockerklubben, hvor de to ofre var
tilknyttet den daværende HA-afdeling South End i Ishøj.
De to beskyldtes for økonomisk fusk og snyderi. Oven i kom internt fjendskab
med andre HA'ere. Og især det sidste kan være årsagen til, at udsmidningen
blev så brutal. Særligt det ene offer blev mishandlet så voldsomt, at hans
tilstand efterfølgende var kritisk. Og under den efterfølgende behandling
skulle han have tilført flere liter blod.