torsdag 17 mars 2011

Vidne var bange for narkotiltalte

Et vidne var så bange for de tiltalte, at landsretten vurderede, at de ikke kunne være i lokalet, mens personen aflagde forklaring.
På 2.dagen i sagen om en stor narkosag fra Aars skulle et centralt vidne forklare sin rolle og viden i sagen om syv kilo amfetamin, der skulle fra Holland og til Aars.

Vidnet var hollandske Michel Braat, der var kurer af de mange kilo narkotika. Han blev taget ved et kontroltjek ved den dansk/tyske grænse, hvor hans bil blev ransaget.

Michell Braat er derfor selv dømt i sagen. Han fik i byretten seks år og seks måneder, men i landsretten blev dommen nedsat til fem år på grund af hans medvirken til sagens opklaring.

To tiltalte er rockere

Han valgte nemlig ved anholdelsen at hjælpe politiet til opklaring af, hvem de danske modtagere af amfetaminen var.

Blandt andet på baggrund heraf har politiet fundet frem til de tre tiltalte, der i disse dage sidder i Vestre landsret sigtet for at havde været modtagere af narkoen fra Holland.

To af de tiltalte er tidligere medlemmer af Hells Angels og støttegruppen AK 81.

Vidne: Jeg blev truet

Michel Braat forklarede blandet andet i Vestre Landsret onsdag, at han og hans familie var blevet truet, efter han afgav forklaring i byretten mod de tre tiltalte.

Landsretten medgav derfor, at omstændighederne gjorde, at det var bedst, hvis de tre tiltalte blev uden for retslokalet, mens Michel Braat forklarede sig. De tiltalte kunne dog høre, hvad der blev sagt i retten.

Retssagen fortsætter torsdag, og der forventes at blive afsagt dom torsdag eller fredag.
http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/31/3817189/3/vidne%20var%20bange%20for%20narkotiltalte

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar