For et år siden var der ingen venteliste til den særlige afdeling for negativt stærke fanger.
Men nu er der 17 i kø, der venter på en plads på den 24 mand store afdeling i Statsfængslet Østjylland.
- Det er ikke usædvanligt, at vi er fyldt op. Det usædvanlige er, at der nu er venteliste. Det betyder, at de pågældende personer befinder sig i et arresthus et eller andet sted i landet. Fortrinsvist i Jylland, siger fængselsinspektør Jørgen Bang.
Massiv indsats overfor rockere har effekt
Det er politiets massive indsats overfor rocker-bande-miljøet, der får fangerne til at hobe sig op.
Først i arresthusene, mens de er varetægtsfængslede - men i stedet for at komme videre til afsoning efter dom - ja så må de væbne sig med tålmodighed - og det er ikke kun til gene for de kriminelle.
- Det er vanskeligt for arresthusene at tage de folk ind, som politiet anholder. Både fra rocker- og bandemiljøet men også fra det øvrige kriminelle miljø. Det er et gevaldigt pres på hele kriminalforsorgen, siger Jørgen Bang.
Statsfængslet Østjyllands rockerafdeling huser primært medlemmer af Hells Angels og deres støttemedlemmer fra AK81.
http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/OevrigeNyheder/2010/11/17/061035.htm®ional
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar