söndag 10 december 2017

Fortsat forbud mod ophold i rockerklubhus

Forbuddet mod at opholde sig i Bandidos' klubhus i Skalborg er forlænget i yderligere syv dage, og løber altså foreløbigt frem til 15. december.

Nordjyllands Politi fastholder lukningen af Bandidos’ klubhus i Skalborg på adressen Thomas Olesens Løkkens Vej 2.
Et eksisterende forbud mod at komme i klubhuset forlænges nemlig syv dage frem, det vil sige fra 8. december til 15. december 2017 klokken 13. Overtræder man forbuddet, risikerer man at blive straffet med fængsel i op til to år.
Der er tilsvarende forbud mod at opholde sig i Bandidos-klubhuse i Randers og Horsens.
Rockerklubhuset i Skalborg har været lukket siden 10. november grundet den verserende konflikt mellem de to grupperinger Bandidos og Satudarah. Politiet vurderer fortsat, at der er risiko for, at klubhuset kan blive mål for angreb, og derfor har man besluttet at forlænge lukningen.
– Det er stadig borgernes tryghed og sikkerhed, der er i centrum for os, når vi i dag vælger at forlænge forbuddet mod ophold i klubhuset i endnu syv dage, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov.
Mens forbuddet er aktuelt, vil Nordjyllands Politi fortsat øge patruljeringen i området omkring rockerklubhuset i Skalborg.
https://www.tv2nord.dk/artikel/fortsat-forbud-mod-ophold-i-rockerklubhus

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar