Forspillet i forhandlinger om eksport af 200 kilo kokain til Danmark er skjult for forsvarerne i en retssag i Aarhus.
Efter det amerikanske narkopoliti DEA's forarbejde sidder en tysker og en colombianer anklaget for at have forhandlet om den efter danske forhold enorme handel - og en dansk mand skal have spillet en mindre rolle.
Men amerikanerne vil ikke ud med oplysninger om, hvad der foregik, da DEA's meddeler i Bogota to ganske mødtes med den 30-årige tysker og den 47-årige colombianer.
Meddeleren optræder torsdag i Retten i Aarhus under sine to alias - Maria og Mariachi.
Tilhørerne må ikke se manden, så han er skjult bag en sort skærm, som er opstillet midt i retslokalet.
Han fortæller, at begge møder i Bogota blev optaget, og at han derefter blev debriefet af DEA-agenten Bill.
Men rapporterne om debriefingerne af Maria har DEA afvist at udlevere.
- Det er af sikkerhedsmæssige årsager, siger den ene af anklagerne, Torben Thygesen.
Ifølge danske regler har Maria optrådt som såkaldt civil agent, der deltager i kriminalitet. Reglerne siger, at en civil agent kun må yde en 'yderst beskeden' bistand. Og en agent må ikke presse eller lokke mistænkte til at begå kriminalitet, som de ellers ikke har planer om.
Dette kan dog ikke efterprøves af skriftligt materiale, når det gælder de indledende forhandlinger i Bogota.
Maria mødtes også med de nu anklagede i København sidste efterår.
- Jeg har aldrig lagt pres på nogen af dem, gentager Maria flere gange under torsdagens afhøring.
I Bogota spillede han rollen som én, der har forbindelse til guerillabevægelsen Farc, og som derfor havde adgang til kokainlaboratorier.
Oprindelig gik snakken om levering af 500 kilo kokain. Og modtagerne skulle - efter DEA's teori - være 'englene' i København, altså Hells Angels.
Ingen rockere er dog blevet tiltalt. Og mængden i anklageskriftet handler altså om 200 kilo. Prisen skulle være 43 millioner kroner, fremgår det af anklagen.
De tiltalte nægter sig skyldige. Forsvarerne mener, at der er tale om en ulovlig agentoperation, og at al snakken om kokain ikke udgør et kriminelt forsøg.
Dommen ventes til oktober.
http://ekstrabladet.dk/112/article5053410.ece

Inga kommentarer:
Skicka en kommentar