Udover de prominente navne som Stein Bagger og Mikael Ljungman, så havde også et andet kendt ansigt fundet vej til Lyngby Ret i dag.
Omkring klokken 09.00 dukkede HA-rockeren Brian Sandberg op. Han har nemlig været ansat af Stein Bagger som livvagt, mens IT Factory stadig var et sundt selskab - udadtil.
Brian Sandberg fulgte nøje med i retten, da Stein Bagger afgav sin vidneforklaring, men det er usikkert om rockeren selv skal vidne i sagen.
Det er svenskeren Mikael Ljungman, der er tiltalt for at have svindlet for 262 millioner i samarbejde med Stein Bagger. Stein Bagger er allerede blevet idømt syv års fængsel.
Brian Sandberg blev for alvor kendt i Danmark, da han stiftede ungdomsgruppen til Hells Angels, AK81, og siden blev forsøgt likvideret to gange. Efterfølgende blev han kæreste med den tidligere stripper Kira Eggers.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar