Sagen mod to fængslede Bandidos-rockere, der sigtes for at stå bag organiserede indbrud, vokser og vokser. Politiet mener, de har stjålet for over fem millioner kr.To Bandidos-rockere havde en dyr smag, når de gik på tyvetogt i eksklusive Københavnske boliger. De stjal dyre designermøbler, B&O anlæg, ure og smykker.
- Vi mener, de har begået et hav af indbrud i eksklusive lejligheder og at udbyttet er på over fem millioner kr., siger chefen for bandeenheden Henrik Svindt.
Rockerne blev anholdt efter et indbrud i den tidligere Carlsberg-silo på Rahbeks Allé, hvor der nu er indrettet dyre lejligheder. Politiet fandt i et lagerrum på Torveporten i Valby og i en container tyvekoster for et million-beløb.
Indbruddene er bl.a. sket i lejligheder ved Langelinie, hvor der i blot et tilfælde blev stjålet designermøbler for en halv mio. kr.
18. mar. 2010
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar