söndag 27 juni 2010

- Dansk bandekrig styrt frå Spania ???

Den blodige bandekrig herhjemme hænger direkte sammen med kampen om narkomarkedet styret af danskere bosat i bl.a. Sydspanien.

Bandekrigen i København finansieres af danske narkobaroner i blandt andet Sydspanien, hvorfra de i visse tilfælde direkte styrer begivenhederne i København.
Det kan Berlingske Søndag i dag afsløre på baggrund af en opsigtsvækkende øjenvidneberetning fra Kasper Vetter - engang højrehånd for en Hells Angels-kasserer, nu under PETs vidnebeskyttelsesprogram. Kasper Vetter blev en af de større spillere på hashmarkedet, før han i august 2009 meldte sig selv til politiet og modtog en dom for hashsmugling. I dag er han kronvidne for politiet i en hel stribe af straffesager.
LÆS OGSÅ: Bankansat stråmand for HA
I den sydspanske by Malaga deltog Kasper Vetter i marts 2009 i en række møder mellem et medlem af Hells Angells (HA) og to af de største rivaliserende hashbagmænd. De er begge danskere, men bor i Spanien, hvorfra den ene forsyner fortrinsvis indvandrermiljøet, mens den anden forsyner Hells Angels-miljøet. HA-leverandøren følte sig presset af, at konkurrenten solgte så billigt, at priserne på hash faldt på gaden i København, og Hells Angels mistede markedsandele.
HA-leverandøren gav over for Kasper Vetter udtryk for, at han medvirkede til at finansiere Hells Angels' støttegruppe AK81 med værdier svarende til cirka ti procent af den hash, han leverede. I et tilfælde hørte Kasper Vetter HA-leverandøren give et HA-medlem besked om, at der skete for lidt i Københavns gader, hvor bandekrigen på det tidspunkt lå stille. Få uger senere gennemførtes en række skudattentater på Nørrebro.

LÆS OGSÅ:
Penge hvidvasket på plejehjem
Kasper Vetter beskriver, hvordan unge marokkanere fragter hash over Gibraltar-strædet på jetski, hvorefter de to danskere i Malaga sender hashen gemt i specialbyggede varevogne og kølevogne til Danmark. Hash­en koster cirka 7,50 kroner i Marokko for et gram. Herhjemme kan den sælges for helt op til 100-120 kroner grammet.
http://www.berlingske.dk/danmark/bandekrig-styres-fra-spanien

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar