onsdag 5 maj 2010

Rockere lægger beslag på flere retssale i dag

Fængslet figur fra HA/AK81 gav politiet afgørende oplysninger om rockermiljøet.

Tre københavnske retssale vil i dag danne ramme om sager mod rockere.
Af de 13 personer med tilknytning til HA og AK81, som i går blev anholdt, vil 12 af dem blive fremstillet i grundlovsforhør fra klokken 8.30 i formiddag.

Den sidste af de anholdte er allerede blevet fremstillet i dommervagten for lukkede døre i går eftermiddags. Han blev varetægtsfængslet i 27 dage, meddeler politiet.

De er alle sigtet for en stribe drabsforsøg sidste år.

De resterende vil blive fremstillet to forskellige retssale - i Københavns Byrets dommervagt samt Københavns Byrets 12. afdeling på Nytorv - på grund af det store antal anholdte.

Samtidig behandler Højesteret en ankesag mod HA-talsmand Jørn Jønke Nielsen, der i by- og landsretten blev frifundet for knivstikkeri i Ægirsgade på Nørrebro.
http://politiken.dk/indland/article963886.ece

 

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar