torsdag 13 maj 2010

-Repris: Krimi5 Special: Brian Sandberg Sendes: d. 15. maj kl. 22.45. Længde: 60 min.

Dokumentar - Dokumentarserie
Programmet går denne gang helt tæt på Jetset-rockeren Brian Sandberg fra Hells Angels. Han blev anholdt sammen med 12 andre HAere og AK 81ere ved en storstilet razzia, og sidder i dag varetægtsfængslet sigtet for to drabsforsøg. 

I månederne op til den koordinerede razzia har "Krimi5" fulgt Brian Sandberg for at give et billede af manden, der har overlevet to dramatiske drabsforsøg og som for alvor blev kendt, da han optrådte som bodyguard for finanssvindleren Stein Bagger. 

Programmet har fulgt Brian Sandberg i klubhuset, derhjemme og i Stein Baggers mondæne hjem i Sydfrankrig for at komme bag om HA-rockeren, der iklædt designertøj og moderigtige solbriller er blevet den mest omtalte af Englenes medlemmer. 

Hvad er det Sandberg kan, siden Stein Bagger hyrede ham som bodyguard i Danmark og på sine rejser i Sydfrankrig? Nu fortæller Brian Sandberg for første gang om sin centrale rolle i bandekrigen og de to gange han er forsøgt myrdet, først på caféen "Joe and the Juice" siden på "Sticks"n"Sushi" i Hellerup.

Krimi5 Special: Brian Sandberg
Sendes: d. 15. maj kl. 22.45. Længde: 60 min.

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar