torsdag 29 april 2010

Forbud mod rockere

Rockerforbud. Der er udstedt forbud mod Hells Angels og Bandidos i Schleswig-Holstein.

Efter blodige sammenstød i rockermiljøet har den slesvig-holstenske regering forbudt to afdelinger af Hells Angels og Bandidos. Det er en HA-afdeling i Flensborg og en Bandidos-afdeling i Neumünster.

Begrundelsen er, at de to foreninger overtræder straffeloven og udgør en fare for "den forfatningsmæssige orden", som det hedder.

300 politifolk undersøgte i morges ti rockeres lejligheder og deres klubhuse. Det skete i både Flensborg og Neumünster for at lave beslaglæggelser og inddrage foreningernes formue, hed det fra det slesvig-holstenske indenrigsministerium.

Indenrigsminister Klaus Schlie fra CDU sagde, at det ikke drejede sig om harmløse motorcykelklubber men derimod om to foreninger, der begge har til formål at udøve vold og opretholde deres kriminelle magt gennem brug af våben.

Der har tidligere været kontakter mellem rockergrupper i Flensborg og i Danmark.

http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Graensen/2010/04/29/155956.htm



Rocker-klubber forbydes i Schleswig-Holstein - HA og Bandidos må ikke organisere sig syd for den danske grænse.

Den tyske delstat Schleswig-Holstein har udstedt et forbud mod Hells Angels og Bandidos rockerklubberne i henholdsvis Flensborg og Neumünster.
http://politiken.dk/udland/article960588.ece

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar