onsdag 21 september 2011

Vil ikke sælge til rockere

Hells Angels har ifølge P4 Syds oplysninger haft kig på en bolig i Nygade i Padborg.
Men står det til sælgeren af villaen, Nybolig i Padborg, så kommer der ikke til at være rockerborg på adressen.

- Det vil vi ikke være med til. Det bliver i hvert fald uden os som sælger, siger Ole Jepsen der er indehaver af Nybolig i Padborg.

Ole Jepsen har tidligere modsat sig et salg, da en flok nazister i 1994 forsøgte at lave et klubhus tæt ved Padborg.

- Dengang sagde vi, at vi ville fritstille sælgeren af boligen, da vi ikke ønskede at deltage. Det endte faktisk med, at nazisterne trak os i Klagenævnet. Men den sag vandt vi heldigvis, forklarer Ole Jepsen, der dog frygter, at det kan blive svært at se om potentielle købere har skjulte hensigter.

- Nazisterne troppede jo op på vores kontor iført lange støvler, så der var vi ikke i tvivl om, hvem de var. Men det er måske sværere med rockerne, siger Ole Jepsen.
http://www.dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Graensen/2011/09/21/081117.htm&regional

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar