Den tidligere fuldgyldige HA’er er nu smidt på porten i unåde af sine brødre. Det erfarer Ekstra Bladet fra kilder med indsigt i miljøet.
Under afsoningen fungerede han i en længere periode som talsmand for de HA’ere, der afsoner i Statsfængslet Østjylland. Kilderne beretter, hvordan magten tilsyneladende var steget ham til hovedet og, hvordan han desuden højrøstet bagtalte andre rockerbrødre.
Og det i sådan en trættende grad, at han rockerbrødre valgte at smide ham ud i såkaldt bad standing - en status, der nu hedder ’out’.
Se også: Likvideret hash-handlers bror anholdt
I juli 2010 fik Thorsen 16 års fængsel for drabet på Ahmad Reza Jamali, der tidligt om eftermiddagen 1. juli året før blev likvideret på Refshalevej ved Christiania.
Drabet på den 26-årige skal ifølge politiet ses i lyset af bandekrigen mellem HA og forskellige kriminelle indvandrergrupper, der på tidspunktet for drabet var i fuldt kog.
http://ekstrabladet.dk/112/article2059972.ece