onsdag 30 mars 2011

Færdselsuheld afværgede mordforsøg

Mordforsøget på bandelederen 'Lille A' blev afværget, fordi politiet tilfældigt opdagede den ene af attentatmændene på en stjålet motorcykel. Han væltede, da han forsøgte at stikke af


Det var et rent tilfælde, at et mordforsøg på den formodede bandeleder 'Lille A' fra Nørrebro blev afværget foran Københavns Byret.

Det kom frem i dag ved retten i Glostrup, hvor retssagen mod 16 rockere fra Hells Angels og AK 81 fortsætter. Syv af rockerne er tiltalt for mordforsøget på 'Lille A', hvis fængslede storebror skulle vidne i en retssag i byretten på Nytorv.

En patruljevogn fik tilfældigt øje på en rød Yamaha motorcykel kl. 9.12 den 30. juni 2009 på hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde i København.

MC´en var stjålet, og da patruljen ville stoppe føreren stak han af. Efter en kort biljagt væltede motorcyklen i Gothersgade og føreren Danny Olsson, 29, der var 'prospect' - prøvemedlem - hos Hells Angels South i Ishøj blev anholdt.

Anholdelsen fik døds-patruljen, der stod på poster omkring byretten for at dræbe 'Lille A', til at opgive attentatet.
http://ekstrabladet.dk/112/article1528371.ece

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar