Medtiltalt får 12 års fængsel for andel i forberedelse af de tre likvideringer i november 2015
Østre Landsret har netop byrettens dom over Bandidos-rockeren, Ian Ramm Hansen, fortæller Ritzau.Rockeren får dermed livstid for sin deltagelse i likvideringen af tre unge mænd i en lille lejlighed på Frederiksberg i november i 2015.
I sagen har den 26-årige Benyamin Rahimi fået 12 års fængsel for andel i forberedelserne til de iskolde og kyniske drab.
Mike Vinther, 24, Phillip Rasmussen, 19 og Suhaib Jaffar, 23 blev dræbt natten til 11. november 2015, mens de sov i en et-værelses lejlighed beliggende i en ejendom på Christian Paulsens Vej, Frederiksberg ved 03.40-tiden, hvor gerningsmændene kom op til lejligheden via et stillads på husets facade. Morderne sneg sig ind gennem et åbentstående køkkenvindue, og inde lejligheden blev de unge dræbt med to våben – et haglgevær og en sjælden Smith&Wesson revolver.
Se også: Forsvundet eks-rocker spøger i retssag om trippeldrab
Kun den ene af de tre forsvarsløse unge nåede sandsynligvis at vågne ganske kortvarigt, da skuddene bragede løs.
De to drabsvåben er aldrig fundet, og politiet har ikke haft mange spor at gå efter i forbindelse med efterforskningen. Dog havde en af gerningsmændene afsat et sålaftryk fra en Fred Perry sko af modellen Woodspring i vindueskarmen, da han fra trådte ind i lejligheden fra stilladset. Ved en ransagning hos Ian Ramm Hansen fandt man sådan et par sko i størrelse 43. Sålaftrykket blev således en del af rettens samlede vurdering.
Det væsentligste aspekt var dog, at Ian Ramm Hansen under retssagen havde forklaret, hvordan han havde købt en revolver svarende til det ene gerningsvåben tidligt om aftenen forud for drabsnatten.
https://ekstrabladet.dk/112/landsretten-stadfaester-tredobbelt-drab-giver-livstid/7070281
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar