HA-rockeren havde forberedt sig, før han for nylig blev spærret inde for polititrusler i Danmarks bedst sikrede fængsel
Mens Hells Angels-rockeren Jørn 'Jønke' Nielsen lige nu afsoner 30 dages fængsel, hviler en afstøbning af hans hoved i sengen.Det har den drabsdømte på sin Facebook-væg gjort opmærksom på forud for besøget i det nye, topsikrede Storstrøm Fængsel på Falster. I opslaget ses to billeder af en vellignende kopi af toppen af Jønke.
'Klar til fire uger i fængsel, jeg tager af sted på mandag. For at ingen skal savne mig har jeg lavet en kopi af mig selv og lagt den i min seng. Vi ses på den anden side', skriver den 57-årige serie-kriminelle, som efterfølgende bliver ønsket god ferie af sine fans.
Jønke er røget bag tremmer, efter at han 30. maj 2017 blev dømt for to sammenstød året før med ordensmagten foran Hells Angels' klubhus i Lystrup ved Aarhus.
Risikerer 'at få med rør'Ifølge dommen, som Ekstra Bladet har fået indsigt i, var HA'eren tiltalt for i oktober 2016 at have overfaldet to politiassistenter i tjeneste, 'idet han blandt andet udtalte: 'Hvis det fortsætter sådan her, så får I med rør, det ender galt' eller lignende.
Dertil kom en tiltale for i juni 2016 at have 'lagt hindringer i vejen for politiets arbejde, idet han opfordrede politiet til at forlade området og oplyste, at der ville blive slagsmål, såfremt politiet ønskede at gå ind' på rockerborgens område 'uden kendelse'.
Rockerens advokat, Michael Juul Eriksen, forklarer, at hans klient ved en af episoderne blandede sig, da politiet på rockernes grund bad en person bag rattet på en bil om at vise kørekortet.
- Der opstår en diskussion om, hvorvidt de har ret til det, fordi manden kører i bilen på egen grund. Det skal man ikke have kørekort til - det er kun på offentligt sted, siger advokaten til Ekstra Bladet.
Hindrede politiets arbejde Michael Juul Eriksen har ikke sagen i klar erindring, men husker fra sin klients forklaring, at:
- Jønke siger til dem, at med den måde, de opfører sig på med hele tiden at provokere, så ender det galt på et eller andet tidspunkt. Politibetjentene føler sig truet af, at han siger noget i retning af, at de kan risikere at få bank - de kan risikere at få med rør.
Ifølge Jønkes forklaring i retten handlede det ikke om, at betjentene skulle 'have med rør nu', men at rockerne var sure over politiets adfærd:
- Jeg ved ikke, hvordan det er derude nu, men efter Jønkes opfattelse stillede de sig op derude og overvågede konstant stedet. Deres (rockernes, red.) opfattelse var, at det var chikane fra politiets side.
Politiet opfattede situationen i oktober som så anspændt og, at den var 'på nippet til håndgemæng', og 'de valgte at trække sig ud for at dæmpe trykket'. Derfor turde de i situationen ikke at sigte Jønke for de trusler, som de mente, at han rettede mod dem, da betjentene var i undertal.
Jønke nægtede sig skyldig i begge forhold:
- Han erkendte, at der havde været en ordveksling og episode, men siger, at han aldrig havde sagt noget for at true, og vi kørte også på, om det, de gjorde, overhovedet var lovligt, siger Michael Juul Eriksen med reference til, at politiet ville se en persons kørekort ved rockerborgen.
Brugte Jønke-dom i LTF-sag- Om de havde ret til at se kørekortet fra den person, fordi han efter vores opfattelse kørte på deres egen grund, hvor færdselsloven ikke gælder, siger Michael Juul Eriksen, som brugte Jønkes seneste straf i den netop afgjorte Shuaib 'Shebi' Khan-sag.
Her lykkedes det forsvareren at få landsretten til at skære 30 dage af de tre måneders fængsel, som LTF-bossen var blevet idømt i byretten for at have truet en politibetjent, ligesom udvisningen blev droppet:
Domsmandsretten købte dog ikke Jønkes forklaringer og kendte ham skyldig i begge tiltalepunkter.
Udover de 30 dages fængselsafsoning, som snart er forbi, skal Jønke også betale sagens omkostninger, som hans forsvarer ikke erindrer størrelsen af.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få Jørn 'Jønke' Nielsens kommentar til dommen og hans ekstra hoved.
https://ekstrabladet.dk/112/joenke-faengslet-vi-ses-paa-den-anden-side/7068929
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar