fredag 11 februari 2011

Bandidosrocker dømt for hash og pistol

En 29-årig mand er ved Retten i Roskilde idømt tre år og ni måneders fængsel for narko og en pistol. En 29-årig mand med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev torsdag ved Retten i Roskilde idømt tre år og ni måneders fængsel for narko og en pistol med tilhørende ammunition.

Den 29-årige modtog dommen, der udløste en reststraf fra en tidligere narkodom.

Ifølge torsdagens dom har manden handlet med seks kilo hash, som han afsatte i Greveområdet. Dertil havde han været i besiddelse af 60 gram kokain og en 9 mm pistol med tilhørende ammunition.

Politiet indledte efterforskning mod manden i foråret 2010. 18. januar blev han anholdt og varetægtsfængslet og bad selv om at få torsdagens retsmøde afviklet som en tilståelsessag, oplyser anklager Janus Rasmussen fra politiets Task Force Øst.
http://www.jv.dk/artikel/1062778:Indland--Bandidosrocker-doemt-for-hash-og-pistol

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar