lördag 26 juni 2010

Bandidos indtager HA-territorium

Rockergruppen Bandidos har nu etableret en støtteklub på Fyn, oplyser kilder med indsigt i Bandidos til DR Nyheder.

"Soldados Venganza" har Bandidos kaldt støtterne, og det er i følge DR Nyheders oplysninger en pendant til Bandidos jyske støttegruppe "Guardias Diablo", som de sidste par måneder har bredt sig fra Esbjerg til Hobro, Randers, Aalborg, Kolding og altså nu Odense. Gruppen består hovedsageligt af tidligere indvandrebandemedlemmer, der nu støtter Bandidos.

Brud på fredsaftale

Oprettelsen af "Soldados Venganza" er et klart brud med den aftale, der har været siden rockerkrigens slutning i 1997 mellem Hells Angles og Bandidos.

Dengang blev det fastslået, at blandt andet Odense var en såkaldt "lukket by" - et HA-område og altså et sted Bandidos ikke måtte etablere sig. Dette forbud har siden 1997 været gældende for hele Fyn.

For et par uger siden erklærede Bandidos præsident Jim Tinndahn i dagbladet Politiken, at den gamle samarbejdsaftale var opsagt. At Bandidos nu etablerer sig på Fyn, vurderes i rockerkredse til at være det første synlige tegn på, at den gamle aftale ikke længere står ved magt.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2010/06/26/115314.htm

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar