Er Jønke en mere værdig kriminel end Peter Lundin? Så meget, at Jønke fortjener en biografi og Lundin ikke? Er der en moralsk grænse for, hvilke personers historie man skal udgive og andres ikke? Ja, skal man overhovedet gøre kriminelle personer til hovedpersoner i bøger og dermed risikere, at de bliver en slags forbilleder for andre?
Er man ved at udgive bøger af og om kriminelle indirekte med til at blåstemple deres handlinger?
Spørgsmålene er blevet aktualiseret af, at jetsetrockeren Brian Sandbergs biografi Gangster, der udkommer i næste uge på Ekstra Bladets Forlag.
Bogen er skrevet af journalist Henrik Madsen, der med fuld medvirken af Brian Sandberg fortæller om rockerens liv i den kriminelle verden. For på forhånd at værne sig mod kritiske indvendinger hævder forlaget, at de ved at sætte en journalist til at skrive bogen ikke blot ukritisk lader hovedpersonen fortælle sin egen historie.
Bogen om Brian Sandberg kommer i slipstrømmen på andre bøger om kriminelle, der er blevet udgivet de seneste par år, hvoraf de mest kendte eksempler er Jørn Jønke Nielsen og Peter Lundins selvbiografier.
Men er der overhovedet noget forkert i, at vi får disse bøger og fortællinger? Skulle de aldrig have været udgivet? Forfatteren Jette Hansen er her i dagens bogtillæg bekymret for, at der sker et moralsk skred, når man gør kriminelle til helte i bøger.
Mange læsere vil på grund af den måde, bøgerne er skrevet på, ikke være i stand til at bevare en kritisk distance, og dermed mener hun ikke, at man skal udgive den slags bøger.
Dermed er hun på bølgelængde med Gyldendals litterære direktør Johannes Riis. Han afviser, at Gyldendal nogensinde kunne udgive en bog som Gangster, ligesom han for et års tid siden på det bestemteste afviste, at Gyldendal kunne udgive en biografi om Peter Lundin.
http://www.information.dk/232344
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar