En fåmælt Sandberg troppede op i byretten. Sigtet for selv at udføre attentat.
Toprockeren Brian Sandberg sigtes for to drabsforsøg.Dels sigtes han for at have planlagt en skudepisode på internetcafeen Surf 'n Play på Rantzausgade 9. oktober sidste år.
Ifølge politiet var der tale om et hævnangreb for, at Brian Sandbergs bil tidligere på aftenen var blevet gennemhullet af skud affyret fra cafeen.
Samtidig sigtes Brian Sandberg også for selv at have været direkte involveret i skudepisoden mod en kiosk på Skelbækgade 11. september sidste år. En mand blev her skudt i benet.
Det var en yderst fåmælt Hells Angels-rocker, der i dag blev fremstillet i byretten. Da Sandberg kom ind, satte han sig ned, kiggede på dommeren og havde i øvrigt ingen kommentarer. Efter udveksling af et par bemærkninger med sin forsvarer forlod han salen.
Sandberg var iklædt karakteristiske lettonede solbriller, hvide sneakers, løstsiddende cowboybukser, sort cap samt en sort dynejakke.
Han vil blive fremstillet igen klokken 14 i dag, beretter politiken.dk's udsendte.
http://politiken.dk/indland/article963942.ece
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar