Efter sin pludselige exit fra Bandidos i forrige uge har Brian
Sandberg søgt om optagelse i Satudarah, der er den nyeste store spiller
på den danske rockerscene.
Det bekræfter det fremtrædende Satudarah-medlem Ole Bonnesen i et interview med Ekstra Bladet.
- Har han søgt om at blive optaget i klubben?
- Han har sonderet terrænet. Men det er jo ikke nogen selvfølge, at
fordi man bliver smidt ud det ene sted, så kan man komme ind et andet
sted.
- Vi har fejet det af bordet med det samme, siger Ole Bonnesen og
forklarer, at det er af respekt for Bandidos, at man ikke vil have
Sandberg med på holdet.
Brian Sandberg afviser ellers i dag i et indlæg på Facebook, at han
skulle have undersøgt mulighederne for medlemskab hos den rivaliserende
rockergruppe:
- Blodsugende Ekstra Bladet skriver i dag, at jeg har søgt optagelse hos en anden MC-klub.
- Det kan jeg med store bogstaver AFKRÆFTE på det groveste, skriver han.
Under alle omstændigheder lader Sandbergs rolle i rockerverdenen til at
være udspillet. Han røg ud af Bandidos i bad standing for at have
sex-chattet med ekskonen til en daværende 'bror' i klubben, og
europapræsident Michael 'Kokken' Rosenvold har efterfølgende udtalt, at
Sandberg er en færdig mand i MC-miljøet.
Heller ikke Hells Angels, hvor Sandberg har været medlem over to
omgange, vil have noget med den detroniserede kendisrocker at gøre, og
hos Satuadarah lyder udmeldingen, at Brian Sandberg nok er en ven, men
at han ikke får lov at bære klubbens farver.
- Det kommer han aldrig til, siger Ole Bonnesen.
Ole Bonnesen bekræfter videre, at Sandberg har haft sin gang omkring
Satudarahs lokaler i Bagsværd, siden han røg ud af Bandidos.
- Beskytter I ham?
- Det er ikke nødvendigt. Det kan man vel godt sige. Han er kommet i
vores område, så kan man kalde det beskyttelse, det må man selv om,
siger Ole Bonnesen.
- Men som gammel ven af Brian har jeg prøvet at hjælpe ham lidt på
vej her i den seneste tid. Prøvet at give ham lidt moralsk opbakning,
selv om han måske ikke har fortjent det.
http://ekstrabladet.dk/112/satudarah-sandberg-kommer-aldrig-ind-hos-os/5524819
https://www.facebook.com/brian.sandberg.54
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar