fredag 19 februari 2010

To anholdt for knivstik i fængsel

KØBENHAVN: Det seneste kapitel i bandekonflikten blev muligvis skrevet onsdag i Vridsløselille Statsfængsel, da to indsatte blev stukket ned med et stemmejern.

En 23-årig mand, der afsoner en dom på 16 år for drab, og en dømt heroinhandler er anholdt for overfaldet, som ifølge fængselsinspektør Kim Andersen fandt sted i fængslets fællesafsnit.

Den anholdte drabsmand har relation til indvandrerbandemiljøet omkrig Blågårds Plads i København. Ofrenes relation er ifølge fængselsinspektøren mere uvis, men det er dog sikkert, at de ikke er relateret til rockergruppen Hells Angels.

Begge mændene, der blev stukket med stemmejernet, er indlagt på sygehuset. Den ene blev ramt i hovedet, mens den anden blev stukket i mellemgulvet, men begge er uden for livsfare. Efter et grundlovsforhør i Retten i Glostrup torsdag blev de to anholdte flyttet til videre afsoning i et andet fængsel.
http://www.nordjyske.dk/indland/forside.aspx?ctrl=10&data=2%2c3500853%2c5%2c4

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar