lördag 11 februari 2012

Jagtede Black Cobra og andre bander

26-årige Murat Altintas fik i dag en straksdom på et års fængsel. Hermed er første juridiske punktum sat efter dagens politiaktion rettet mod bandemiljøet på Sjælland.
Han fik dommen efter at have indrømmet besiddelse af en pumpgun fundet under aktionen.
Fokus ved aktionen var rettet mod grupperingen Black Cobra, erfarer eksstrabladet.dk.
Politiaktionen skete i samarbejde mellem de fem sjællandske politikredse, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Task Force Øst og SKAT.
Politiinspektør Magnus Andresen, chef for Task Force Øst er godt tilfreds.
- Vi fik fjernet nogle skydevåben, som lå klar til at blive brugt, og vi fik vist politiets tilstedeværelse i en situation, hvor vi kunne mærke, at der var behov for, at vi kom ud og hilste på, siger han.
Ud over den oversavede pumpgun blev der fundet en pistol og en revolver under aktionen.
De øvrige seks blev anholdt, efter at der blev fundet knive, slagvåben, tyvekoster, dopingmidler og lidt narko.
Aktionen kom, fordi politiet har fornemmet, at banderne forsøger at etablere sig i nye områder og tiltrække nye medlemmer.
http://ekstrabladet.dk/112/article1705350.ece

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar