Den mand, der ifølge politiet forsøgte at likvidere Hells Angels-rockeren Brian Sandberg sidste år på en juicebar i København, skal fældes med moderne teknologi.
Et af anklagemyndighedens stærkeste beviser er en række videooptagelser af den formodede gerningsmand og hans medkumpan i minutterne før, under og efter attentatforsøget 29. januar 2009.
Det kom frem, da retssagen mod en 20-årig mand tiltalt for drabsforsøg begyndte ved et nævningeting i Københavns Byret her til formiddag.
Overvågningskameraer viser attentatforsøg
Anklageren viste en film klippet sammen af overvågningsbilleder fra fem forskellige banker og cafeer i det indre København i nærheden af juicebaren Joe & the Juice i Ny Østergade, hvor der blev skudt to gange gennem ruden ind mod Brian Sandberg.
Rockeren slap på mirakuløs vis med overfladiske skrammer, selv om han sad lige op ad ruden.
SE OGSÅ Her bliver der skudt mod Sandberg
http://politiken.dk/indland/article1008239.ece
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar