torsdag 1 juli 2010

Bander fylder danske fængsler

"Aldrig har så mange bandemedlemmer siddet i fængsel, og det betyder, at de mere almindelige indsatte og i særdeleshed de svageste lades i stikken," siger John Hatting.

Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, advarer om, at rockere og bander reorganiserer sig i fængslerne og formentlig også rekrutterer en del nye medlemmer.

"Det er, som om de ansvarlige politikere både holder sig for ørerne og lukker øjnene og håber, at det hele går væk," siger John Hatting og fortsætter:

"Men konsekvensen er i værste fald, at magtbalancen forflyttes, og de stærkeste grupperinger tager magten i fængslet, hvilket er en velkendt problematik uden for landets grænser," siger John Hatting.

Han mener, at vi i Danmark naivt sætter banderne i fængsel og tror, at alle problemer er løst.
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article/31768723/

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar