fredag 24 september 2010

Største sikkerhedsopbud nogensinde i Byretten

Når der på mandag falder dom i skudsagen fra Reberbansgade i fjor, så bliver det under det største sikkerhedsopbud, Byretten i Aalborg nogensinde har oplevet. 
Retten skal mandag afgøre, om det var to mænd med indvandrerbaggrund og et fuldgyldigt Hells Angels medlem, der skød mod hinanden i Reberbansgade i Aalborg den 17. oktober 2009. En retssag, der har vendt op og ned på hverdagen Byretten i Aalborg.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende her i retten. Vi har aldrig haft sådan et politiopbud med metaldetektorer, politi, der står i døren, og porte der er spærret af. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at alt det her påvirker rettens personale dybt. Vi er ikke vant til, at der står politi ved indgangen, når vi møder om morgenen. Vi har fået lavet identitetskort med billede på, så alle rettens medarbejdere kan vise, hvem de er, for at få adgang til deres egen arbejdsplads, siger Christian Lundblad, der er retspræsident i Byretten i Aalborg.
 
http://www.tv2nord.dk/default.asp?PageID=5&NewsCategoryID=1&NewsID=244023

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar